Hash er, næst efter alkohol, det mest anvendte rusmiddel i verden. Det er blevet anvendt i ca. 5.000 år i folkemedicinen som led i religionsudøvelse og som rusmiddel. Det har været kendt i Europa fra midten af 1800-tallet, men blev først populært i den vestlige verden som rusmiddel i forbindelse med ungdomsoprøret i 1960'erne. Forbruget i Danmark, specielt blandt de unge, har været jævnt stigende siden 1960´erne, og det virker til at have stabiliseret sig på et relativt højt niveau. Cirka halvdelen af danskerne har prøvet at ryge hash eller marihuana. Blandt de 16 – 44 årige har 45 procent indtaget stoffet, og ca. 10 procent i 2008 (Sundhedsstyrelsen 2009). Mænd bruger cannabis noget mere end kvinder og københavnere mere end den øvrige befolkning. Brugen af cannabis er i vid udstrækning blevet normaliseret og knytter sig ikke til bestemte sociale grupper.

 

Når man ryger hash så indtræder effekten øjeblikkeligt, mens der kan gå en halv til halvanden time, hvis stoffet bliver drukket eller spist. Her er virkningsstyrken meget uforudsigelig. Rusen er kortvarig, 2 - 4 timer, men den kan strækkes ved at indtage det gentagne gange.

 

En Undersøgelse fra New Zealand tyder dog på, at der også er langsigtede negative virkninger på hjernen og det intellektuelle niveau. I undersøgelsen fulgte man mere end 1000 personer fra fødslen til de blev 38. år. Undersøgelsen konkluderede, at massiv hashrygning i en meget ung alder kan medføre blivende skader. Personerne gennemgik en neuropsykologisk undersøgelse og en intelligenstest, som 13 årige og igen da de var fyldt 38 år. Unge med intensivt forbrug af hash før det 18. år havde en nedsættelse af de intellektuelle funktioner, også selvom de var holdt op med at ryge.

 

De intellektuelle og hjernens funktioner bliver nedsat under rusen. Man kan derfor heller ikke køre bil forsvarligt eller foretage sig andre komplicerede ting. De fleste oplever en let eufori. Der opstår forstyrrelser af tidsoplevelsen og ofte en øget intensitet i oplevelsen af musik, billeder, og så videre. Pulsen stiger, hvilket kan opleves som hjertebanken, der kan være skræmmende. Øjnene bliver blodskudte, munden bliver tør og man får ofte en stærk trang til slik og andre søde sager.

 

Hashrusen er en meget fredsommelig rus, aggressioner og voldelige handlinger, som ofte ses under alkoholrusen, optræder meget sjældent. Hos nogle, specielt hos førstegangsrygere, er hashrusen undertiden en ubehagelig oplevelse præget af panik- og dødsangst og en frygt for, at man er ved at blive tosset. Hvis man indtager meget store doser, kan der opstå hallucinationer. Man er dog samtidig klar over at synsoplevelserne er fremkaldt af rusen. Hash kan på samme måde som tobak ødelægge luftvejene og medføre lungekræft. Hash er ugiftigt i modsætning til alle andre rusmidler.

 

Hash er vanedannende og afhængighedsskabende som alle andre rusmidler. Risikoen for at udvikle afhængighed er på niveau med risikoen for at blive afhængig af alkohol. Jo yngre man er, når man begynder at ryge, desto større er risikoen for at udvikle afhængighed. Ved ophør med længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer. Længere tids brug nedsætter korttids-hukommelsen og dermed indlæringsevnen. Nogle personer, måske særligt mennesker, som i forvejen har et mere følsomt sind, kan udvikle en psykose af hashrygning.

Tolerans udvikles relativt hurtigt både i forhold til rusvirkninger og i forhold til den sløvende virkning. Man kender ikke abstinenssymptomerne helt men de er udramatiske, men kan være meget plagsomme. De ses ofte som dårligt humør, rastløshed, irritabilitet, humørsvingninger og søvnforstyrrelser. Et dagligt forbrug i cirka 2 uger er tilstrækkeligt til, at man udvikler tolerans og abstinenssymptomer, når man holder op med at indtage stoffet. Abstinenssymptomerne opstår i løbet af 24 timer. De er mest udtalte de første 10 dage efter man er stoppet med det, men de kan vare ved i uger og op til to måneder.